Book tid Ring mig op Kontakt
Instruktør: Malene Aaquist Christensen

Kroppen består af mange lag af fascier/bindevæv, som er en slags hinder, der skal kunne glide mellem hinanden. Denne glidning er afgørende for smidigheden og bevægeligheden af kroppens muskler og led. Ved skade, operation, stress, inaktivitet eller almindelig aldring kan glidningen mellem fascierne blive nedsat, og det kan medføre stivhed og smerter både i muskler og led. På dette hold vil vi arbejde med at smidiggøre fascievævet og derved medvirke til friere bevægelse og færre smerter.

Træningen starter med at opvarme fascievævet med ledmobiliserende øvelser samt lette svingøvelser. Derefter vil vi udføre nogle serier af forskellige dynamiske stræk, hvor vi rammer de 5 fascielinjer i kroppen både stående, siddende og liggende. Åndedrættet er en stor del af træningen, og vil bl.a. være med til at berolige nervesystemet. Træningen vil altid afsluttes med ca. 10 minutters afspænding.

Holdet varetages af en fysioterapeut, der instruerer og korrigerer undervejs, og tilpasser strækkene til den enkelte. FysioFascieFlow er bl.a. for dig, der har nedsat bevægelighed evt. efter en operation, har smerter i led og muskler, eller har brug for at nedsætte stress. 

FysioFascieFlow vil bidrage til at øge kroppens bevægelighed, nedsætte smerter samt aktivere kroppens ro- og hvilesystem og derved virke afstressende.

Opstart:

Løbende

Pris og tilmelding:
  • 10 gange ialt 700,- (løbende optag)
  • Deltagerantal: Max 12 

Tilmelding foregår ved sekretærerne.