Book tid Ring mig op Kontakt

Behandling af ledskred i skulder

Den typiske skulderluksation forekommer oftest ved fald eller slag mod armen f.eks. i forbindelse med håndbold. Den er kendetegnet ved, at skulderleddets ledbånd/ledkapsel ikke kan stabilisere ledhovedet, og derved ”hopper” overarmsknoglen ud af led. Dette kan ske i flere retninger, men i mere end 80% af tilfældene vil det være fortil.

Vil ofte være en tilbagevendende skade

Udover skader på ledbånd og ledkapsel er det vigtigt, at der laves et røntgenbillede efter en skulderluksation, da der også kan være skader på knoglestrukturer. Man er desuden opmærksom på symptomer som følelsesløshed ud i skulder/arm, da dette kan indikere nerveskade.
Har man først oplevet, at skulderen er gået af led én gang, vil man være i øget risiko for ny skulderluksation. Hos yngre personer vil dette ske i mere end 50% af tilfældene, og meget aktive personer vil som regel altid blive tilbudt en operation for at stabilisere skulderleddet.

Behandling af en skulderluksation

Efter en skulderluksation er der oftest brug for relativ hvile i starten, og nogle får en armslynge til at give ro til skulderen. Men ret hurtigt er det vigtig at begynde at bevæge skulder igen for at genvinde normal funktion. Er man idrætsudøver, er det særlig vigtigt at få en grundig og korrekt genoptræning af skulderen, således den bliver stærk og stabil, så man igen kan genoptage sine idrætsaktiviteter. Et typisk forløb vil tage 3-6 måneder.

Kontakt os og få en tid allerede i dag

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille en tid på Randers Skulderklinik, er du velkommen til at ringe på tlf.: 8643 3344 eller book tid online. Så finder vi en tid til dig allerede i dag