Online booking
Thomsen Fysioterapi & Osteopati | Bassin

Bassintræning

Hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati tilbydes holdtræning og genoptræning i varmtvandsbassin i det nye WATER & WELLNESS. Vi har derudover et hold i Stevnstrup. I bassinet er vandstanden lav. Derved kan alle deltage - også selvom man ikke kan svømme. Der er specielle gangbarrer i den ene side af bassinet, hvilket gør det endnu mere sikkert at træne på trods af fysiske handicaps.

Bassintræning Randers

Bassintræning - i høj kvalitet

Træningen foregår som fællestræning, hvor der arbejdes med kondition, styrke, balance og afspænding. Vi kalder det populært for vandgymnastik, hvor vi med forskellige øvelser får arbejdet kroppens led igennem. Træningen varetages af en fysioterapeut, der typisk vil være på kanten og supervisere træningen. Hvis det findes nødvendigt kan fysioterapeuten også lave guidet træning i vandet med patienten.

Træningsmuligheder ved bassintræning 

Der er mange fordele ved træning i varmt vand, hvor kroppen næsten er vægtløs. Opdriften i vandet medfører nedsat belastning af alle kroppens led. Dette giver patienter med smerter bedre mulighed for at træne. Samtidig virker det varme vand smertedæmpende, hvilket yderligere øger træningsmulighederne. Vandet udfordrer hele tiden balancen og kan samtidig bruges som gradueret modstand når man laver øvelserne.


Det kan også være en stor motivationsfaktor at træne i vand. Både fordi det er sjovt og anderledes træning. Men også fordi de begrænsninger man måske oplever i dagligdagen bla. at gå og bevæge sig pga. smerter eller nedsat kraft, kan være helt væk i bassinet.

  • Rygpatienter kan have stor effekt af at træne i varmt vand. Specielt når der er behov for stabilitetstræning for ryg- og mavemuskler.
  • Slidgigtpatienter/ledgigtpatienter har muligheden for at træne med færre smerter i det varme vand. Derved kan de bevæge deres led ud i retninger og stillinger de ellers ikke ville få mulighed for.
  • Piskesmældspatienter kan have god effekt af bassintræning, hvor stabilitetstræning kan foregå i smertedæmpende omgivelser.
  • Genoptræning efter skade og operation vil i mange tilfælde gå hurtigere og mere målrettet da vandets opdrift giver mulighed for tidlig vægtbærende og funktionelle øvelser.
  • Efterfødselstræning kan med fordel foregå i bassinet. Her kan ryg og bækken blive aflastet samtidig med at der stilles krav til styrke, stabilitet og balance.

Sjov, social og effektiv bassintræning

Vi bruger både bassintræning som supplement til den traditionelle fysioterapeutiske behandling/genoptræning eller som et enkeltstående tilbud til patienter. Hvis du er interesseret i at høre mere om vores hold, priser, træningstider og muligheden for at komme i gang med træningen er du velkommen til at kontakte klinikken og tale med en af de tilknyttede fysioterapeuter på tlf. 8643 3344.

Der er ikke ret meget klor i varmtvandsbassinet, hvilket gør det endnu vigtigere at følge de angivne hygiejniske retningslinjer. Alle kan deltage på vores træningshold. Hjerte- og lungepatienter kan deltage såfremt det er afklaret og har accept fra egen læge. Dog er der tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at træne på vores bassinhold:

  • Er inkontinent
  • Har åbne sår eller fodsvamp
  • Ikke er selvhjulpen (Undtaget) hvis patienten selv sørger for personlig hjælper

Bassintræning hold Randers

Gode råd:

  • Er det første gang du skal deltage i varmtvandstræningen - skal du gå til omklædningen. Når dette er sket skal du vente på instruktøren ude ved bassinet.
  • God ide at medbringe badetøfler til træningen
  • Man bør medbringe en vandflaske - da man ofte kommer til at svede af træningen i det varme vand
  • Man skal selv sørge for transport til og fra bassintræning.

Vores træningstider:

 HOLD:

 INSTRUKTØR:

 STED:

Tirsdag Kl. 11.00 - 12.00  Randi Hadberg WATER & WELLNESS
Tirsdag Kl. 12.00 - 13.00 Randi Hadberg WATER & WELLNESS
Tirsdag Kl. 13.00 - 14.00  Randi Hadberg WATER & WELLNESS
Onsdag Kl. 16.00 - 17.00  Line Schunck Stevnstrup
Torsdag Kl. 11.00 -12.00 Randi Hadberg WATER & WELLNESS
Fredag  Kl. 08.30 - 09.30  Line Schunck Stevnstrup