Online booking
Osteopati i Randers

Osteopati

Hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers har vi oprettet en hel osteopatisk afdeling på klinikken, hvor der praktiserer 9 osteopater. Det er et behandlingskoncept, der har udviklet sig til at blive en af de mest anerkendte behandlingsformer i Nordeuropa de seneste år. Som noget helt specielt kan du nu få behandlingen i Randers.

I behandlingen indgår altid fysioterapeutisk undersøgelse og behandlingsprincipper.

Behandlingskonceptet bygger bro mellem effektiv fysioterapi og kiropraktik, således at patienten får det bedste fra de to metoder. Vi giver derfor vores patienter langt flere behandlingsmuligheder, som ikke findes på nogen anden klinik i Østjylland. Vi sparer vores patienter for tid og besvær da de nu kan få det hele, under samme tag.

Osteopater betragter kroppen som en helhed og kroppen behandles derfor som et sammenhængende organ. De er i stand til at identificere dysfunktioner mellem led, knogler, muskler, bindevæv, nervesystemet, indre organer og kredsløbet. Findes der en dysfunktion, vil behandleren ved hjælp af manuelle teknikker kunne fjerne de blokeringer, der forstyrrer kroppen, giver smerte og nedsætter bevægeligheden.

En osteopat bruger bl.a. følgende teknikker i sin behandling: - Manipulation og mobilisering af led - Muskel energi teknikker - Cranio sacral teknikker - Bindevævsbehandling - Organbehandling - Muskelvævsbehandling - Vejledning i øvelser osv. Osteopaten er derfor uddannet i en bred vifte af manuelle teknikker hvor mennesket er centrum i behandlingen.

Hvad er osteopati?

Osteopati blev grundlagt i 1882 af den amerikanske læge Andrew Taylor Still, og har siden været utrolig udbredt i den engelsktalende del af verden. Selv om der er et begrænset antal osteopater i Danmark, så vinder det i øjeblikket frem i hele Nordeuropa. Det vil uden tvivl være en del af det traditionelle autoriserede behandlingssystem i fremtiden samt en naturlig overbygning på læge- og fysioterapeutstudiet.

Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi behandleren alene ved at bruge sine hænder er i stand til at stille en korrekt diagnose, lindre smerter og fjerne de blokeringer, der generer kroppen og nedsætter bevægeligheden og udfoldelsesmulighederne hos den påvirkede patient. Metoden har vist sig at være yderst effektiv behandling til såvel akutte problemer som skader og gener opstået over længere tid. 

Osteopat i Randers

 

Vi integrere det i din behandling

Baggrunden for at Thomsen Fysioterapi har integreret osteopati konceptet i vores traditionelle fysioterapi er at vi har den faglige overbevisning, at det ikke nytter at manipulere et låst led, hvis muskler, bindevæv og ledbånd omkring pågældende led stadig spænder op.

Hvis der er ubalance i stillings- og bevægeforhold mellem hvirvler/knogler, vil det altid føre til uhensigtsmæssig belastning af ledbånd, bruskskiver samt alle strukturer i og omkring det belastede led. Musklerne i regionen vil automatisk blive spændte og det omkringliggende væv bliver ofte betændt og hævet. Det vil påvirke de passerende nerver, som derved vil blive udsat for irritation. Når man via osteopati korrigerer leddenes fejlstilling, vil bevægelsen i disse led blive optimeret og vil derudover forbedre og fremme blodkredsløbet i området.

En korrektion vil være i stand til at forbedre funktionen i en påvirket nerve. Dette gøres ved at frigøre nerven, der har siddet i klemme eller fået tryk i det fejlplacerede led. Osteopati omfatter alt fra blide mobiliseringsteknikker af led, muskler og senevæv, udspænding og dybe massagemetoder af muskler til mere specifikke manipulationsteknikker. Målet med en manipulationsbehandling er at øge bevægeligheden og funktionen i leddet. Samtidig med at man mindsker og fjerner smerten.

Øget bevægelighed og funktion i leddet

Målet med en manipulationsbehandling er at øge bevægeligheden og funktionen i leddet. Samtidig med at man mindsker og fjerner smerten. Ved en manipulation flytter behandleren et led, et lille stykke længere end patienten selv er i stand til med egen kraft.

Selve manipulationen sker med en hurtig lille impuls i en meget specifik retning, herefter frigøres det låste led. Når et led manipuleres opstår der ofte et hørbart "klik". For mange patienter er dette "klik" ikke helt ukendt. Det er nøjagtig samme lyd, der fremkommer når man knækker fingre. "Klikket" er i sig selv aldeles ufarligt. Nogen tror at "klikket" er et udtryk for at knoglerne "skurrer" mod hinanden.
Denne antagelse er ikke korrekt. Ved en manipulation sker der blot en øgning af volumen omkring den pågældende ledkapsel. Inde i leddet findes ledvæske, som i en brøkdel af et sekund forvandles til en gasart. Derved opstår et vacuum og en lille "eksplosion" frigives. Dette høres som et "klik" fra leddet.

En manipulation gør ikke ondt. Derimod føler patienten sig mere afslappet, bedre tilpas og mere bevægelig i de behandlede led. Nogen har den opfattelse at manipulation giver løse led, hvis det sker over en længere periode, dette er ikke rigtigt. Der behandles kun på de ledkomponenter, der i forvejen har nedsat bevægelighed eller har en fejlstilling. Endvidere vil fysioterapeuten altid følge behandlingen op med genoptræning af de stabiliserende strukturer i og omkring de påvirkede led. Derved øges forudsætningen for at det manipulerede led bliver i sin normale stilling.

Vores osteopatiske team

På vores klinik i Randers har vi et team på 9 osteopater. ( 3 osteopater samt 6 osteopat stud.) En osteopat har en 4 årig overbygning på deres fysioterapeutiske uddannelse. Vi kan derfor garantere dig en kompetent og effektiv behandling, her på klinikken.

Ring på tlf. 8643 3344 

Manipulation i Randers